Udgivet i Indretning & Bolig

Hvilken lampe skal stå på bordet? 5 ting du skal overveje når du køber en ny bordlampe

Af Indskudsborde.dk

Belysning er aldrig ’bare’ belysning. Der er faktisk meget, du skal overveje, når du vil investere i, hvordan dit rum skal lyses op. Der findes jo mange forskellige belysningsmetoder, men vi vil her fokusere på bordbelysningen. Valg af bordlampe kan være en kunst i sig selv.

Måske har du forelsket dig i en bestemt model? Måske ved du ikke, hvordan du bedst lyser et hjørne op? Eller måske er du i tvivl om, hvor i rummet, du får mest ud af din nye bordlampe.

Hvad skal bordlampen kunne?

Meget kommer selvfølgelig an på, hvad din bordlampe skal kunne for dig. Hvis der er tale om en skrivebordslampe er arbejdslyst en stor faktor. Er det derimod mere et spørgsmål om æstetisk er selve lampen en større beslutning. Vi har i hvert fald samlet 5 overvejelser, du skal gøre dig, inden du køber en ny bordlampe.

1. Hvilken slags belysning, søger du?

Som allerede pointeret, er den belysning, du efterspørger, vigtig ift. den lampe du ender med. Hvis du f.eks. elsker at sidde med et håndarbejde i sofaen, dur det ikke, at din lampe har et alt for svagt lys.

I Danmark findes der en masse smukke lamper, der kan skabe en fantastisk og hyggelig atmosfære, men det er også vigtigt, at du ikke bliver forblændet af lampens udformning og design. Det er mindst lige så vigtigt, hvad lampen skal bruges til. Funktionalitet og design kan godt gå hånd i hånd, men det er alfa og omega, at du først tager stilling til lampens funktion.

Her spiller den lyskilde, du vælger, også en rolle. Skal lyset være skarpt? Eller mere varmt? Det kan den rigtige lyskilde også hjælpe dig med.

Din natbordslampe skal ikke være lige så kraftig som din skrivebordslampe. Alene af den grund, at det ene sted skal du slappe af og falde i søvn. Det andet skal du arbejde og få noget for hånden. Lampen er også et stemningsskabende produkt. Lampen på skænken skal skabe en mere hyggelig atmosfære end lampen til håndarbejdet.

2. Placering i rummet

Udover hvilken slags belysning, du søger, betyder placeringen også en del for, hvilken lampe der er rigtig for dig. Har du et hjørne, der skal lyses op, er det måske ikke her, du skal vælge en lampe med et meget skarpt og kraftigt oplyst område. I stedet er det her den lampe, som lyser ud i rummet med et varmt lys, der er den rigtige.

Du skal overveje hvilket bord, lampen kommer til at stå på. Er det i en reol? Sengebordet? Eller måske en fremtrædende rolle på sofabordet? Afhængig af hvor i rummet lampen skal have sin plads, betyder også en del for hvilken bordlampe, du skal vælge.

3. Udseende – dansk design eller udenlandsk minimalisme

Vi kommer selvfølgelig ikke udenom, at udseendet på lampen spiller en stor rolle. Udformningen og farven kan være med til at tage din indretning til nye højder. En lampe kan sagtens være et kunststykke eller i hvert fald en integreret del af din indretning.

I Danmark har vi en lang tradition for nogle af de smukkeste lamper. Bare tænk på lamper som Flowerpot og Pantop af Verner Panton.

Også udenlandske navne har bidraget med nogle af de mest klassiske lamper på markedet. Med så stort et udvalg er du sikret at finde præcis den lampe, der både passer til din indretning og dit behov for belysning.

Udseendet er ikke ligegyldigt. Funktionalitet er selvfølgelig en stor faktor, men designet er med til at vise din identitet og smag. Der findes stadig smukke lamper, der passer præcis til den funktion, du efterspørger.

4. Størrelsen på lampen

Du bør også være opmærksom på, hvor stor din nye lampe skal være. Proportionalitet er også en faktor. Ikke mindst fordi, bordlamper fås i mange størrelser.

Det nytter ikke noget, at din lampe knap nok fylder den tiltænkte plads ud. Eller måske overtager hele dit skrivebord. Lampens dimensioner spiller altså også en rolle. Noget man måske glemmer, hvis man forelsker sig i et bestemt design, men vil irritere på den lange bane.

5. Prisen

Bordlamper kommer i mange forskellige udgaver, forskellige designs og bestemt også forskellige priser. Er du på udkig efter en designerlampe er prisen selvfølgelig en anden. Der findes dog mange forskellige muligheder for at få præcis den lampe, du ønsker dig.

Vi har efterhånden fået etableret, at en bordlampe ikke ’bare’ er en bordlampe, men en del af din indretning. Derfor skal lampen også passe til dit hjem. Tænk på lampen som en investering i den atmosfære, du gerne vil skabe.  

Find det du mangler på indskudsborde.dk

Vi hjælper dig med at finde de bedste produkter til de bedste priser. Vi har samlet mere end 15.228 produkter fra mere end 80 forhandlere, så du nemt kan finde det du leder efter. Vi har også samlet mere end 22.332 priser, så du kan sammenligne priser og finde det bedste tilbud. Alle priser er senest opdateret 2024-12-10 09:02:03.

4
Produkttyper
15.228
Produkter
80
Forhandlere
22.332
Priser

Vi tager forbehold for fejl og mangler i priser og produktinformation. Alle priser er inkl. moms og ekskl. fragt.